Rooney tvivlsom mod Liverpool
Goal.com rapporterer, at Wayne Rooney har pådraget sig en hovedskade i træningen på Carrington.
27-årige Wayne Rooney misser muligvis topbraget mellem Liverpool og Manchester United på Anfield Road i morgen eftermiddag, efter han lørdag morgen pådrog sig en skade til træning.
Angiveligt skulle den engelske landsholdsangriber havde fået en flænge i hovedet, hvilket medførte, at han måtte forlade træningsanlægget med en forbinding om hovedet.
De engelske mestre har dog ikke udelukket Rooney i aktion i morgen eftermiddag, men klubben venter stadigvæk på svar fra en medicinsk vurdering, der afgør, om han er klar til kamp.
Kick-off er klokken 14:30, og vi følger slagets gang på tæt hold her på sitet. Der vil vanen tro blive udarbejdet en karakterbog samt et kampreferat, og herudover vil vi naturligvis også følge op på interviews og reaktioner efter kampen