187 millioner: West Ham jagter spansk supertekniker
Selvom det ikke har været den bedste sæson for Pablo Fornals’ vedkommende, er der alligevel interesse for den spanske U21-landsholdsspiller.
Han har sammen med resten af Villarreal-mandskabet haft spillemæssige udfordringer, men han har tidligere vist prøver på sit store potentiale, og det kan nu munde ud i et skifte til Premier League.
Tilbage i januar var Fulham, Tottenham og West Ham interesserede i den 23-årige midtbanespiller, men nu er det angiveligt kun the Hammers, der fortsat vil købe Pablo Fornals.
Den spanske avis, AS, skriver i dag, Manuel Pellegrini fortsat er opsat på idéen om at sikre sig den teknisk stærke spanier, som kan udfylde flere positioner på midtbanen. Hvis West Ham vil købe ham, kan klubben nøjes med at udløse frikøbsklausulen på omtrent 187 millioner kroner.
Prisen vil næppe skræmme West Ham væk, og tidligere har London-klubben ikke lagt skjul på, at den gerne vil have forstærke sig på midtbanen.