Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sure Spurs-fans får kompensation: Missede det første kvarter af CL-finalen

03.06.2019 Kl. 14:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De mest begivenhedsrige minutter af Champions League-finalen var sandsynligvis de første par minutter. Dem var der dog en gruppe af 180 Tottenham-fans, som ikke nåede ind på stadionet i Madrid for at se.

Et charterfly fra Thomas Cook var blevet forsinket i mere end syv timer, da en fugl havde ødelagt flyveren, hvorfor der måtte indsættes et reservefly. Derfor ankom fangruppen først til Madrid 40 minutter inden kampstart, og de nåede først ind på Wanda Metropolitano efter 15 minutters spil.

På det tidspunkt var Liverpool allerede foran 1-0 på en straffesparksscoring af Mohamed Salah, men nu kan de 180 Tottenham-tilhængere se frem til at modtage kompensation fra flyselskabet.

– Desværre medførte en fuglestrejke på en af vores ni kampdagsflyvere en forsinkelse, og vi var nødt til at erstatte flyvemaskinen for at få de 180 fans til Madrid så hurtigt som muligt. Vi gjorde, hvad vi kunne for at holde fansene opdaterede i et meget udfordrende miljø, og vi er meget kede af det på vegne af de fans, der missede de første minutter af kampen. Vi kontakter de påvirkede fans inden for kort tid for at tilbyde kompensation, lyder det i et statement fra Thomas Cook.

En kompensation klinger dog hult i ørene på Rob White, som var en af de påvirkede Tottenham-fans.

– Selv ikke fuld kompensation kan ikke erstatte, hvad vi har misset fra oplevelsen af Champions League-finalen, som måske aldrig bliver en realitet igen i vores levetid. Der er en finansiel implikation, men det er rigtig vigtigt, Thomas Cook forstår, hvor meget dette betyder for folk. En fodboldkamp handler ikke kun om 90 minutter, fortæller Tottenham-tilhængeren til London Evening Standard.

Den oprindelige plan var, at flyet skulle være ankommet til Madrid seks timer før kampstart, så fansene kunne få lov til at opleve stemningen i byen. De betalte 4.709 kroner for flybilletten.

Annonce