Carragher: Sir Alex fik mig overbevist om Klopp
I oktober 2015 blev Jürgen Klopp ansat som Liverpool-manager efter fyringen af Brendan Rodgers.
Klopp-projektet bærer nu frugt, og den tyske manager har gjort Liverpool til et storhold igen.
Jamie Carragher var spændt på Jürgen Klopp, da han blev ansat, men han blev først virkelig spændt, da Sir Alex Ferguson talte godt om ham.
– Jeg kan huske det øjeblik, hvor jeg virkelig blev spændt på, hvad Klopp kunne bringe til Liverpool. Det var ikke kun hans arbejde i Bundesligaen med Dortmund, selvom det var imponerende. Det var heller ikke hans entusiasme og personlighed, der var så perfekt til Anfield, som han viste ved sin ankomst, skriver Carragher i sin klumme på Telegraph og fortsætter:
– Den store godkendelse kom ved et besøg på Old Trafford for et par år siden. Jeg blev inviteret til at spille Michael Carricks testimonial og havde muligheden for at snakke med Sir Alex Ferguson. Jeg havde læst Fergies komplimenter om Liverpools nye manager, så jeg ville høre mere: "Der er et eller andet med ham. Han er meget selvsikker", fortalte Sir Alex mig.
– Der var en fælles beundring for Klopp, og så hentød han også til, at han var bekymret, og det var det eneste, jeg skulle høre – og jeg tænkte: "Hvis Fergie er bekymret, så må han være den ægte vare, skriver Jamie Carragher.