Liverpool-fan dropper dyr flybillet: Køber bil til 340 kr og kører til Madrid
Tusindvis Liverpool-fans er taget til Madrid for at støtte deres hold i Champions League-finalen mod Tottenham.
Mange af dem har ikke billet, men en af de heldige, der har fået en billet, er Liverpool-supporteren Simon Wilson.
Det er ikke længe siden, at han fik sin billet, og derfor havde han ikke købt transport. Da han fik billetten til kampen var flybilletterne til Madrid i den grad steget. Normalt koster en flybillet fra Manchester til Madrid omkring £50, men nu var den billigste billet på £800 – svarende til 6.700 kroner.
Det fik ham til at tænke kreativt med en billigere løsning. Derfor besluttede han sig for at købe en bil til 340 kroner.
– Da jeg kiggede på transportmulighederne, var det simpelthen så dyrt. Flybilletterne koster omkring £800. Jeg ringede til min bror og spurgte ham, hvad man kunne erhverve en billig bil for. Da han fortalte mig prisen, sagde jeg, at han skulle købe den med det samme, og så må vi se på det efterfølgende, siger Simon Wilson ifølge Liverpool Echo.
Simon Wilson er også en kendt Youtuber i det engelske, og han inviterede en af sine 'subscribers' på kanalen, som er Tottenham-fan, med til Madrid, selvom han ikke har billet til kampen.