Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Må arbejde på dødbolde

26.08.2013 Kl. 07:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City tabte 3-2 til Cardiff i går, blandt andet efter to hovedstødmål på hjørnespark. Manager Pellegrini var ikke tilfreds med forsvarsspillet.

Oprykkerne fra Cardiff slog højst overraskende Manchester City med 3-2 i går. To sene hovedstødmål af Fraizer Campbell var bag walisernes flotte sejr, og City-manager Pellegrini havde ikke regnet med at skulle tabe kampen, efter gæsterne var kommet foran ved en Dzeko-scoring.

– Det værste er, at vi kom foran. Efter vi scorede, troede jeg, at det ville blive lettere, men to hjørnespark afgjorde kampen. Det var ærgerligt. Jeg forventede ikke at tabe. Vi spillede ikke godt, men de spillede med 10 spillere tæt ved feltet, så det var meget svært at score, sagde Pellegrini ifølge BBC.

Manchester City havde bolden i store dele af kampen, men de havde svært ved at skabe chancer, og i sidste ende var dårligt forsvarsspil ved hjørnespark skyld i et nederlag. Der skal trænes på standardsituationerne, siger Pellegrini, som samtidig roser gårsdagens værter.

– Dødbolde er meget vigtige, og vi må prøve at arbejde på det. De gjorde det bedre end vores forsvar. Vi må fortsætte med at arbejde. Vi er først lige startet, og der er ikke mange hold, som vil vinde her. De er ikke et let hold at spille imod.

City har tre point efter to kampe. Næste kamp er hjemme imod Hull på lørdag.

Annonce