Nogen købere? - Cavani vil til Premier League
Edinson Cavani er med sine 32 år ingen ung herre længere, men den uruguyanske angriber er ikke klar til at hænge støvlerne op eller skifte til Kina.
Ifølge kilder tæt på Calciomercato skulle Paris Saint-Germain-angriberen i stedet være på udkig efter en ny udfordring i Premier League, selvom der er interesse fra hans gamle klub Napoli.
Spørgsmålet er, om nogen klubber er interesserede i at hente veteranen. Chelsea skulle have været i forhandlinger med Cavani for tre transfervinduer siden, men et skifte materialiserede sig aldrig.
Manchester United har også tidligere haft interesse i angriberen, men det tyder ikke på, at nogen af klubberne i øjeblikket er på udkig efter spillere, der har rundet 30.
Calciomercato skriver dog, at Cavani står på spring efter chancen for at spille i Premier League, men at hans løn kan blive svær at matche for de fleste engelske klubber.