Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nastasic klar - Richards og Kompany ude

30.08.2013 Kl. 15:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Serberen Matija Nastasic er tilbage til weekendens kamp mod Hull. Micah Richards og anfører Vincent Kompany er fortsat ude med skader.

Manchester City har i starten af denne Premier League-sæson, haft store problemer med skader i forsvaret. Richards, Kompany og Nastasic har alle været ude med skader. Det har betydet, at man i sidste kamp måtte sætte midtbanespilleren Javi Garcia, ned i det centrale forsvar.

Nastasic blev skadet under opstarten, men nu bekræfter City-manager Manuel Pellegrini, at Nastasic er skadesfri og klar til weekendens kamp mod Hull.

– Matija (Nastasic red.) er klar til at spille. Jeg synes ikke, at Javi Garcia spillede dårligt, i forhold til at han normalt spiller på den centrale midtbane. Men det er Nastasics normale position, så selvfølgelig er det bedre at bruge ham.

Også anfører Vincent Kompany har misset sæsonstarten. Kompany har stadig tid at tilbringe på sidelinjen, mens Richards nærmer sig comeback.

– Der er ikke noget nyt hos Kompany. Lægestaben siger 4-6 uger. Men vi må se hvordan han klarer sig i næste uge, men under en måned er umuligt.

– Micah (Richards red.) er ikke til rådighed i weekenden, men jeg håber at han er tilbage på 100% på mandag, slutter Pellegrini.

Manchester Citys næste Premier League-kamp er imorgen, når oprykkerne fra Hull City kommer på besøg.

 

Annonce