Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Young: Liverpool-opgør en drengedrøm

29.08.2013 Kl. 21:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ashley Young byder braget mellem Liverpool og Manchester United velkommen. De to mandskaber mødes søndag, når Anfield danner rammen om opgøret.

Liverpool vil gå ind til opgøret fulde af selvtillid, efter man har sejret i sæsonens første to kampe og ingen tvivl om, at stemningen vil være intens på Anfield Road søndag eftermiddag.

Uniteds Ashley Young fortæller dog, at United-truppen ved hvad de skal forvente og at man er klar til opgaven.

– Jeg synes ikke, at der nogensinde har været et tidspunkt, hvor Manchester United er kommet til Anfield og Liverpool ikke har været klar, udtaler Young til engelske medier.

– Vi ved hvordan rivaliseringen er mellem de to klubber. Det bliver en intens atmosfære, men det er præcis den atmosfære man vil spille i. Det er hvad man drømte om som barn.

– Vi ved hvad vi skal forvente. Vi vil holde hovedet koldt, lade fansene have deres rivalisering og gøre vores job så godt som muligt, slutter englænderen.

Opgøret fløjtes i gang klokken 14:30 søndag.

 

Annonce