Kaka vil væk - Bør Wenger gribe chancen?
Kaka har udtalt, at han gerne vil væk fra Real Madrid, da det er bedste for ham og klubben. Er det en chance, som Wenger bør gribe?
Den 31-årige brasilianer er før blevet kædet sammen med Arsenal, men det er dog et stykke tid siden. Nu har Wenger en stor mulighed for at hente den offensive spiller.
Efter dagens 4-0-sejr over Deportivo La Coruna i en venskabskamp kom Kaka med en interessant udmelding – han vil væk.
– Jeg vil væk. Jeg tror, at det er det rette øjeblik for mig og for klubben, at jeg smutter på en venskabelig facon. Jeg har snakket med Ancelotti og med klubben, alle ved det. Min far snakker med klubben i øjeblikket for at forsøge at finde en løsning. Min situation på holdet ser svær ud nu, og klubben ved, hvad jeg vil. Det er min obligation at arbejde og fortsætte med at træne, men min far arbejder allerede på at finde en løsning. Jeg tror, det er det bedste for mig og for klubben, sagde Kaká ifølge AS.
Kaka ankom til Real Madrid i 2009 for en transfersum på godt €70 millioner, hvor han nu står noteret for 29 mål og 32 assists i 132 kampe.