Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Lampard er ikke 25 længere

20.08.2013 Kl. 17:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea-manager Jose Mourinho er godt klar over, at klubikonet Frank Lampard ikke er 25 år længere, og at de derfor må være meget omhyggelige, når de vælger hvilke kampe Lampard skal spille.

Chelseas klubmand Frank Lampard underskrev en ny et-årig kontrakt med Chelsea denne sommer, efter der havde været usikkerhed om hans fremtid. Nu er billedet vendt efter en række gode præstationer, og problemet er ikke længere hvorvidt han er brugbar, men derimod hvor mange kampe han kan holde til at spille, mener Mourinho.

– Han er ikke 25 længere. Den skøre “Lamps” som ville spille hvert minut af en Carling Cup-kamp mod et Championship-hold og slå rekorden for optrædender, er her ikke længere. Nu handler det om at disponere hans spilletid, så vi kan holde hans præstationer gode for så mange sæsoner som muligt endnu, udtalte Mourinho.

Lampard spillede i præmieren mod Hull, hvor han startede som skurk ved at brænde et straffespark. Det fik han dog gjort godt for med et brag af et frisparksmål og en generelt god præstation, som var vigtig for Chelseas komfortable 2-0 sejr.

Annonce