Guardiola drømmer om Premier League
Bayern München har denne sommer fået ny træner i spanske Pep Guardiola, men spanieren afslører nu, at det måske kan blive et kortvarigt ophold. Han drømmer nemlig om et Premier League-eventyr i fremtiden.
Da den spanske succestræner Pep Guardiola valgte at holde et sabbatår, var han kraftigt linket med jobbet hos Chelsea, men den tidligere Barcelona-træner endte med at overtage tøjlerne hos de forsvarede tyske Triple-vindere Bayern München, hvor han skal fortsætte det succesfulde tyske regime.
Spørgsmålet er dog, om Guardiola kommer til at sidde i det brandvarme Bayern-sæde specielt længe, for spanieren går selv med en drøm om at træne i Premier League.
– Jeg er i Bayern nu, og jeg vil prøve at gøre mit bedste, præcist som jeg gjorde det i Barca, fortalte han på en pressekonference.
– Jeg vil blive her så længe, som det er muligt for mig, men før eller siden, så vil jeg have et eventyr i engelsk fodbold.
Guardiolas tropper skal imorgen møde netop et Premier League-mandskab, når hans Bayern-hold står overfor Chelsea i den europæiske Super Cup.