Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-kaptajn: Godt at efterligne Arsenal

29.08.2013 Kl. 17:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har bragt masser af udenlandske navne til klubben denne sommer, og det glæder anfører Michael Dawson, der ikke ser noget problem i at efterligne transferstilen hos ærkerivalerne, Arsenal.

Roberto Soldado, Paulinho, Etienne Capoue og Nacer Chadli er blot nogle af de spillere, som den portugisiske Tottenham-manager André Villas-Boas, har bragt til klubben denne sommer, og den store tilgang af udenlandske spillere glæder især klubbens anfører, Michael Dawson.

– Vi har en god gruppe af spillere. Der er et godt mix af nationaliteter, og vi har det stadig alle godt sammen, fortæller han til London Evening Standard.

– Soldado er spansk og skal lære engelsk, Paulinho snakker portugisisk og så videre, men vi har allerede haft et par gode uger sammen.

Arsenal har i mange år været kendt for at handle særdeles internationalt, men Michael Dawson føler bestemt ikke, at det er en dårlig ting, at Spurs nu begynder at følge dette eksempel.

– Arsenal har været i top fire i lang tid, og kæmpet om ligaen hvert år, fortsætter han.

– På en tirsdag eller onsdag aften, når Champions League-hymnen afspilles, det er der du gerne vil være, og der har Arsenal været i mange år, afslutter den 29-årige englænder.

Tottenham forventes at færdiggøre yderligere to udenlandske køb snarligt, hvis både Erik Lamela og Christian Eriksen gennemfører deres respektive lægetjek.

Annonce