Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal kigger på fransk duo og japaner

20.08.2013 Kl. 13:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

‘The Gunners’ har afgivet formelle bud på Newcastles Yohan Cabaye og Schalkes Atsuto Uchida, mens man har forhørt sig om Sevillas Geoffrey Kondogbia.

Arsenals fik en skuffende start på sæsonen, da man tabte 1-3 til Aston Villa hjemme på Emirates. Fansene mener, at nederlaget skyldes manglende indkøb, og derfor er Arsene Wenger nu klar til at byde på flere forskellige spillere.

Arsenal fik et £10 millioner-bud på Cabaye afvist, så den talentfulde Kondogbia er næste mand i rækken. Wenger har forhørt sig i Sevilla angående sin landsmand, men den spanske klub vil kun sælge deres stjernefrø, hvis man kan udløse klausulen på £17,2 millioner. Udover de to franskmænd er sidste års 4’er interesseret i japaneren Atusto Uchida, der i øjeblikket tørner ud for Schalke i Bundesligaen. Wenger har eftersigende budt £6 millioner på højrebacken.

Sevillas præsident, Jose Maria del Nido, har fortalt, at han ser det som et “angreb” på klubben, hvis andre mandskaber skulle byde på Kondogbia, selvom han ikke er afvisende over for et bud på de £17,2 millioner. Kondogbia skiftede til det spanske sidste sommer.

Japanske Uchida er blevet et mål for Arsenal, fordi konstellationen på højrebacken med Bacary Sagna og Carl Jenkinson ikke er til at regne med. Sagna forventes at forlade London-klubben næste sommer, og Jenkinsons niveau er man usikker på.

 

 

 

 

Annonce