Karakterbog: Fulham - Arsenal
Fulham – Arsenal 1-3
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
2-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
Fulham
Stockdale: 6 – En udmærket kamp for den engelske keeper. Han havde nogle fine redninger, om end han med lidt held havde reddet et af Arsenals tre mål. Desuden var han god med fødderne
Riether: 6 – Tyskeren startede sløjt og var uopmærksom i starten af kampen. Han kæmpede sig flot tilbage i anden halvleg og havde nogle skarpe indlæg og et par gode defensive aktioner.
Hangeland: 6 – Fulhams stærkeste, defensive kort. Han var ok med fødderne og førte bolden fint frem i flere situationer. Arsenals tekniske spillestil forhindrede ham i at vise sin styrke i hovedsspillet, men han bestod alligevel.
Hughes: 5 – Den rutinerede stopper så ikke alt for godt ud den første time, men han havde flere gode clearinger og stærke tacklinger i slutningen af kampen.
Riise: 4 – Nordmanden fik lavet nogle gode løb på venstresiden, men skarpheden i indlæggene manglede gang på gang. Han hang ved 0-1 målet, og han kom alt for sent ind i nogle af sine tacklinger.
Duff: 3 – Forfærdelig kamp af den tidligere landsholdsspiller. Han var fuldstændig anonym, og den ene gang han kom i fokus, kunne han ikke omsætte en enorm chance til mål.
Parker: 6 – Styrmanden var som altid stærk på bolden, selvom størstedelen af hans afleveringer går til siden eller bagud. Parker skal dog have cadeau for at prøve sig med nogle fine stikninger og et par offensive løb.
Sidwell: 5 – Sidwell kæmpede hårdt og leverede et fint stykke arbejde i duellerne mod de tekniske Arsenal-spillere. Ham og Parker tabte dog midtbaneslaget klart, og det var ikke mindst en af årsagerne til nederlaget.
Kasami: 6 – Matchvinderen fra sidste runde spillede en super flot første halvleg, hvor han var Fulhams stærkeste pasningsspiller, men schweizeren faldt lidt ud af kampen i anden halvleg, og derfor retfærdiggør den samlede indsats ikke mere end en karakter på 6.
Taarabt: 6 – Den altid underholdende Adel Taarabt leverede en godkendt præstation, da han var på banen. Han var en af få Fulham-spillere, der var i stand til at udfordre Arsenals bagkæde. Han havde flere fine afslutninger, inden han blev udskiftet efter omkring en times spil.
Berbatov: 6 – Klubbens stjerne var ikke på toppen i dag. Han viste sit potentiale ved enkelte lejligheder, bl.a. ved 1-3 målet hvor han vendt flot rundt inde i feltet og fik sendt en afslutning af sted fra en skarp vinkel, men han havde svære arbejdsbetingelser i en kamp domineret af Arsenal – og det frustrerede ham.
Bent: 6 – Darren Bent gjorde et ganske fint indhop. Han brugte sin gode fysik fint i den halve time, han var på banen, og som den angriber han er, stod han også på det rigtige sted og scorede Fulhams eneste mål.
Kacaniklic: 4 – Kacaniklic forsøgte med nogle løb langs venstrekanten, men det var bare ikke svenskerens dag. Han havde ikke held med sine aktioner, ligesom han manglede fysik i forhold til Carl Jenkinson.
Karagounis: UB
Arsenal
Szcensny: 6 – Polakken leverede en solid præstation og var klar, når Arsenal havde brug for det. Desuden var han rimelig chanceløs ved Fulhams mål.
Jenkinson: 6 – Den unge englænder spillede en stabil kamp og deltog på flot vis både i offensiven og defensiven. Han så dog temmelig uheldig ud ved Fulhams mål, da han skulle have været opmærksom på Darren Bent, der stod helt umarkeret ved bagerste stolpe. Ellers var hans aktioner dog ganske pæne, og han arbejdede hårdt for det.
Sagna: 7 – Sagna spillede på en uvant position, men franskmanden løste opgaven fint i centerforsvaret i samarbejde med Mertesacker. I første halvleg spillede han med lidt stor risiko, men tilgengæld førte han bolden fint frem.
Mertesacker: 7 – Han så ikke alt for heldig ud ved målet, hvor han nok skulle have været bedre til at skærme af for Berbatorv, men ellers kan man ikke klandre ham for meget. Han lukkede fint ned for de muligheder, der kunne opstå i og omkring feltet. En solid præstation af den tyske centerforsvarer.
Gibbs: 6 – Vanen tro var Gibbs en trussel på venstreflanken, hvor han med sin hurtighed kom i situationer, der kunne blive farlige for et lidt tungt Fulham-mandskab. Han forsøgte sig med en række fine indlæg, men svigtede tilgengæld også defensivt i perioder.
Rosicky: 7 – Havde flere gode aktioner, men faldt i perioder lidt ud af kampen i takt med, at Fulham tog overtaget i perioder. Han væbnede sig dog med tålmodighed, når modstanderne var på bolden, hvilket gjorde, at Fulham ikke kunne komme frem til noget stort.
Ramsey: 7 – Han fordelte bolden rigtig godt rundt, men havde lidt problemer i erobringsspillet, hvor han kom lidt hasarderet ind i nogle tacklinger. Han udviste dog stor kløgtighed i andre perioder i hans afventende tilgang i presspillet i samarbejde med Rosicky og Cazorla, hvilket medførte, at Fulham løb ind i nogle blindgyder. Endvidere kunne waliseren bryste sig med en assist, som dog var en lidt heldigere en af slagsen.
Walcott: 7 – Hans offensive iver var endnu engang tydelig og han kom ofte ind i situationer, som havde potentiale til at blive farlige. Han var dog ineffektiv, når chancerne virkelig tilfaldt ham, og han var samtidig temmelig egoistisk i aktioner, hvor han ville have fået mere ud af at spille den på tværs til en fri medspiller. Han overmatchede dog vanen tro Fulham-spillerne på løbeduellerne og var hurtig til at drive bolden fremad i omstillingerne.
Cazorla: 8 – Den spanske kreatør er indiskutabelt en af de vigtigste brikker i Arsenals puslespil, og i dag viste han endnu engang stor overlegenhed på det tekniske barometer og drev gæk med en række Fulham-spillere, som simpelthen ikke evnede at holde ham i kort snor. Cazorla var også den iscenesættende spiller, der brød ud af det boldflytteri, Arsenal i perioder lavede. Desuden kunne han krydre den flotte præstation med en assist til Podolski, som hamrede den i kassen, inden spanieren havde trukket flere modspillere til sig og dermed givet plads til sin tyske holdkammerat.
Podolski: 8 – Tyskeren bankede to flotte bolde i netmaskerne med usandsynlig hård kraft og præcision og fik dermed den kampafgørende hovedrolle i Arsenals sejr. Generelt søgte Podolski fint ind i de områder, der kunne blive farlige, og man må sige, at han havde en rigtig god dag på kontoret, hvor hans to flotte mål naturligvis løb med overskrifterne.
Giroud: 7 – En hurtig opfattelsesevne og koldblodighed var hjørnestene i franskmandens scoring, og generelt leverede han en flot præstation, selvom han dog i perioder blev rimelig annonym, der dog skyldtes, at Fulham i perioder fik et overtag. Giroud fungerede rigtig udmærket som opspilsstation og havde flere gode førsteberøringer, som var vigtige i Arsenals opbygnigsspil.
Indskiftere:
Wilshere: 6 – Den lovende midtbanespiller fik kun 20 minutter på banen i dag, da Wenger ville spare ham efter en hård uge, og englænderen gjorde sig da heller ikke besynderligt bemærket med spektakulere aktioner. Han faldt dog gaske fint ind i maskinrummet og hjalp til i presspillet, hvor han dog i en situation kom noget hasarderet ind i en tackling, som blev takseret til et gult kort. Men ellers et udmærket indhop af Wilshere.
Monreal: UB
Sanogo: UB