Paulinho: Håber Bale bliver
Tottenhams nye brasilianer Paulinho håber, at Gareth Bale bliver på White Hat Lane, selvom han er usikker på waliserens fremtid.
Bale har været en del af en sommerlang transfer saga, der har sat ham i forbindelse med de spanske giganter Real Madrid – selvom Spurs insisterer på, at han ikke er til salg.
Angiveligt har der været et rekordstort bud på 85 millioner pund for Bale, og Paulinho indrømmer også, at han er usikker på om hvorvidt Bale forbliver en del af Andre Villas Boas trup i denne sæson eller ej.
Brasilianeren indrømmer dog, at han ville elske at spille sammen med Bale på White Hart Lane, og håber derfor at han bliver i Tottenham.
– Jeg ved oprigtigt ikke noget (om Bales fremtid red.), men jeg tror, det er en privatsag for Bale, han fortæller ikke mig noget, sagde Paulinho til Fox Sports Brazil.
– Men jeg håber, at han fortsætter hos os, så han kan hjælpe os. Han er en fantastisk spiller og scorede mange mål sidste sæson, så jeg håber han bliver hos os.