Solskjær: Vi kan ikke tillade os at tabe flere kampe
Hvis Manchester United skal sikre sig Champions League-deltagelse næste sæson, så har klubben ikke råd til at lide flere nederlag.
Det fortalte Ole Gunnar Solskjær efter 2-1 nederlaget til Wolves.
– Jeg har tidligere sagt, at vi skulle have 15 eller 18 point fra vores otte sidste kampe. Vi fik tre mod Watford, så nu har vi brug for 15 i de sidste seks kampe. Vi har ikke plads til at tabe flere kampe, sagde nordmanden.
Den opgave ser ikke overkommelig ud på papiret. The Red Devils har endnu kampe mod Chelsea og Manchester City på Old Trafford samt en svær udekamp mod blandt andre Everton. Solskjær har dog tiltro til sit hold.
– Det er ikke nogen nem stime, men vi er et godt hold, så det bliver svært for vores modstandere. Kampen mod Wolves ville altid blive hård, og vores præstation havde fortjent bedre, fortalte Manchester United-træneren.