Officielt: Swansea skriver med Tiendalli igen
Swansea har for anden gang sikret sig den hollandske back Dwight Tiendalli.
Tilbage i sommeren 2012 hentede Michael Laudrups Swansea den nu 27-årige back Dwight Tiendalli på en et-årig kontrakt. Nu har den walisiske klub gentaget handlingen og hentet den hollandske landsholdsspiller Tiendalli tilbage til Swansea.
Læs også: Szczesny: Clean sheets er min besættelse
Dwight fik 25 kampe for Swansea sidste sæson, da man dengang hentede ham ind som backup for den skadede Neil Taylor. Tiendalli udtaler, at han er meget glad for at være tilbage i Swansea, og at klubben hele tiden har været hans førsteprioritet.
– Jeg er meget glad for at have underskrevet denne kontrakt. Jeg havde en god oplevelse her sidste sæson, og jeg er glad for at være tilbage, udtaler Tiendalli til klubbens hjemmeside.
– Det tog lidt længere tid at færdiggøre skiftet end forventet, men min første tanke var altid at skrive med Swansea.
Swansea oplyser, at Tiendalli får tre år i klubben.