Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wel, wel, wel: Emery overvejer at forlænge med Welbeck

31.03.2019 Kl. 13:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danny Welbecks karriere som Arsenal-spiller er ikke nødvendigvis ovre, fortæller Unai Emery.

Den engelske angriber, som brækkede anklen i Europa League-opgøret mod Sporting Lissabon tidligere på sæsonen, er ved at være sin skade kvit, og selvom han næppe når at spille mere denne sæson, kan han stadig få en rolle næste år.

Hans kontrakt udløber dog efter denne sæson, så det kræver, at en kontraktforlængelse bliver forhandlet på plads.

– Han kommer sig rigtig godt. Han træner og begynder at røre bolden, så taget i betragtning af skadens størrelse går det godt, fortæller Emery ifølge Football365.

– Det er svært for ham at spille kampe, men måske doktoren kan give grønt lys til, at han kan træne med os i sæsonens sidste uger.

– Efter dét er det op til Welbeck selv at snakke med klubben om sin fremtid.

Emery fortæller i samme ombæring, at det er vigtigt med en engelsk kerne på holdet, hvilket umiddelbart også kun taler i Welbecks favør.

– Alle engelske hold har brug for engelske spillere. Danny har sin skade nu, men vi har ham og mange andre lovende engelske spillere, som kan vokse endnu mere og blive en del af vores fremtid, fortæller Emery.

Annonce