Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Arsenal- og Spurs-emne pønser på sommerskifte
Nicolas Tagliafico har gang i en rigtig flot sæson for Ajax, hvilket ikke er gået ubemærket hen. På rygtebørsen er venstrebacken blandt andre blevet kædet sammen med Arsenal og Tottenham, og det er slet ikke usandsynligt, at vi får argentineren at se i Premier League i næste sæson.
Ifølge Tagliaficos agent har venstrebacken nemlig ikke i sinde at fortsætte karrieren i Ajax:
– Ajax har tilbudt ham en ny kontrakt, men vi skrev ikke under, da det er på tide at tage det næste skridt. Vi må se, hvad der sker i løbet af transfervinduet, udtaler agenten Ricardo Schlieper til Muy Independiente Radio.
Tagliaficos kontrakt med Ajax udløber først i sommeren 2022, og ifølge agenten bliver det da heller ikke nogen billig fornøjelse at hente den 26-årige argentiner:
– Vi har ikke snakket noget beløb med Ajax, men de vil kræve en stor sum penge. Jeg tror, han vil koste mere end €20 mio.
Udover Arsenal og Tottenham har Real Madrid og Atlético Madrid angiveligt også vist interesse for Tagliafico, der er en del af det argentinske landshold.
Annonce