Kane vil tvinge England-holdet af banen hvis racisme gentager sig
Harry Kane blev i dag tildelt Member of the British Empire-prisen af Prins Harry, men ikke alt var lut og glade dage, da stjerne-angriberen efterfølgende blev interviewet.
Kane kom nemlig ind på den seneste tids racisme-sag, hvor Montenegros fans angiveligt skulle have rettet abelyde ned mod Englands Hudson-Odoi.
Til det antydede han, at han ville være klar til at sende sit hold af banen, hvis en lignende situation skulle gentage sig.
– Det er forfærdeligt, uacceptabelt, og jeg synes, at vores spillere håndterede situationen fremragende ved at forholde sig professionelle og gøre det bedste, de kunne. Nu er det op til folkene med magten at sørge for, at der bliver taget sig alvorligt af sagen. Det har ingen plads i fodbold eller nogle andre steder i verden.
– Vi er et hold og en enhed, og vi står alle bag hinanden. Forhåbentligt vil det aldrig ske igen, men hvis det gør, vil jeg tage mine spilleres parti og handle nøjagtigt, som de ønsker.
Det vides endnu ikke, hvilken straf Montenegro og de skyldige fans vil blive tildelt.