Liverpool-legende kritiserer Pogba efter Watford-kamp
Ole Gunnar Solskjær fik sin første sejr som permanent manager for Manchester United lørdag eftermiddag, da klubben slog Watford med 2-1. Målene blev sat ind af Anthony Martial og Marcus Rashford, to spillere som begge har løftet deres niveau under nordmanden.
En anden som har løftet sig niveau, efter Ole Gunnar Solskjær kom til klubben er franske Paul Pogba. Præstationen mod Watford lørdag eftermiddag var dog ikke noget at skrive hjem om. Det mener Liverpool-legenden Dominic Matteo.
– Han er meget ind og ud af kampene. Han dominerer ikke, som man kunne forvente. Manchester United har brug for en spiller, der kan tage et fast greb i kampen fra begyndelsen. I mine øjne er Paul Pogba langt fra at kunne gøre det, siger englænderen, der spillede syv sæsoner for The Reds, til Stadium Astro og uddyber:
– Han er ikke kontinuerlig i sit spil. Han får måske et par assists, men hans spil svinger for meget. Og når man tænker på, hvor meget han får i løn, så burde han præstere bedre, slutter Dominic Matteo.