Tidl. United-spiller: Solskjær kan blive Uniteds Zidane
Febian Randy spiller lige nu Non League-fodbold, men den aldrende angriber havde helt andre udsigter for omkring 12 år siden.
Dengang var han nemlig på vej op gennem ungdomsrækkerne i Manchester United, hvor han blandt andet fik lov at arbejde med Ole Gunnar Solskjær, der i sin tid var træner for klubbens reservehold.
I et interview med Goal.com forklarer englænderen om, hvorfor han tror, at Solskjær kan gøre nøjagtigt, som Zidane har gjort det i Real Madrid:
– United har gjort nøjagtigt det samme, som Real Madrid gjorde med Zinedine Zidane.
– Zidane tog til Madrid, hvor han selv spillede, og hvor han kendte klubben ind og ud. Det gjorde man for at få en ved roret, som kender klubben og kan få den tilbage på rette kurs.
Randy spillede i Manchester United i perioden 2007-2010, men nåede aldrig at få debut for førsteholdet.