Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klubber vil have FIFA til at ændre kontraktregler

28.03.2019 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FIFA-reglerne foreskriver, at klubber maksimalt må give spillere under 18 år en treårig kontrakt, og ydermere må der først tegnes en professionel kontrakt, når spilleren fylder 17 år.

På den måde risikerer klubberne kun at have spillerne i kort tid, og det er ikke tilfredsstillende for flere Premier League-klubber, som ifølge the Times har opfordret FIFA til at lave en regelændring, så der kan skrives længere kontrakter med helt unge spillere.

På nuværende tidspunkt er FIFA i gang med at lave en stor gennemgang af hele transfersystemet, hvilket blandt andet vil introducere en solidaritetsbetaling til de klubber, som har trænet spillere på deres akademier.

Det er dog usikkert, om FIFA vil give mere plads til fleksible kontrakter, som flere af de bedste engelske klubber kræver.

Spillere som Jadon Sancho, Jonathan Panzo og Kaylen Hinds har forladt henholdsvis Manchester City, Chelsea og Arsenal i løbet af de seneste år som en konsekvens af kontraktudløb.

Annonce