Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho er førsteprioritet: United klar med bud på £100 mio.

02.04.2019 Kl. 11:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jadon Sancho er og bliver Manchester Uniteds førsteprioritet i sommertransfervinduet, og The Red Devils er klar til at vinke farvel til hele £100 millioner for at få stortalentet.

Det skriver The Independent tirsdag.

Real Madrid og Paris Saint-Germain har også udvist interesse i den 18-årige Dortmund-spiller,  men The Independent skriver,  at Old Trafford er den mest sandsynlige destination for engelske winger.

Sancho, der har en fortid i Manchester Citys talentakademi, har haft en nøglerolle i Dortmunds flotte sæson i Bundesligaen, og Ole Gunnar Solskjær ser ham angiveligt stryge direkte ind i sin ideelle startopstilling næste sæson.

Den nyudnævnte Manchester United-træner har planer om at skabe et ungt og ekstremt hurtigt mandskab, så planen er at skille sig af med Alexis Sanchez og i stedet kombinerer Sancho, Rashford og Martial på de offensive positioner.

Sancho har endnu tre år tilbage på sin kontrakt med Dortmund, hvilket stiller den tyske klub i en god forhandlingsposition. Til gengæld skulle den unge englænder være beredt på at afprøve sit niveau i Premier League.

Annonce