Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods YNWA-tattoo: Digne har afvist Liverpool to gange

02.04.2019 Kl. 11:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Når man spiller for Everton, ser det ikke så heldigt ud, når man bærer en tatovering med teksten til lokalrivalernes yndlingssang.

Det er tilfældet for Lucas Digne, der dog insisterer på, at han ingen forkærlighed har for The Reds, hvorfor han også to gange tidligere i karrieren har afvist et skifte til Anfield.

– Nogle Liverpool-fans lagde mærke til min tatovering, men da jeg forklarede historien bag den, havde Everton-fansene ikke noget problem, forklarer Digne i et interview med France Football.

– Mine forældre gav mig en medaljon, da jeg havde første skoledag som lille.  Deri stod der "I'll Never Walk Alone", så tatoveringen er en reference til det.

Om det er en hyldest til forældrene eller i stedet en dårlig undskyldning, så var en række Liverpool-tilhængere hurtige til at fryde sig over, at lokalrivalernes spiller umiddelbart heppede på byens andet hold.

Det er dog ikke tilfældet.

– Liverpool-fansene forsøgte at sige, at jeg var tilhænger af dem, men de ved ikke, at jeg afviste deres klub hele to gange. Inden jeg tog til PSG, og inden jeg tog til Barcelona. Det er noget, Everton-supporterne sætter pris på, siger Digne.

Annonce