Van Dijk: Liverpool fortjener trofæer
Liverpool kæmper lige nu hårdt med Manchester City i toppen af Premier League.
The Reds fører ligaen med to point ned til deres titelrivaler, der dog har en kamp i hånden.
Liverpool har ligeledes spillet sig videre til Champions League-kvartfinalerne, hvor de i næste måned skal møde FC Porto.
Forsvarsdirigenten Virgil van Dijk føler sig sikker på, at tiden nu er kommet til, at Liverpool skal vinde deres første trofæ i syv år.
– Jeg ønsker at opnå alt der er muligt i fodboldverdenen og ønsker ikke at fortryde noget som helst, når jeg stiller støvlerne på hylden, fortæller han ifølge Liverpool Echo.
– Min drøm er selvfølgelig at vinde trofæer med Liverpool, for Liverpool fortjener trofæer.
– Klubben, fansene, spillerne vi har – vi fortjener det. Men man skal selvfølgelig også gøre det på banen. Vi er tæt på. Lige nu er vi stadig med i kampen og vi kommer til at kæmpe til sidste moment, slutter hollænderen.