Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zlatan: United bør bygge holdet op omkring to spillere

Af Emil Eire Frerk Olsen
18.03.2019 Kl. 17:53
Den tidligere United-angriber Zlatan Ibrahimovic snakkede om sin tidligere klub i et interview med Daily Mirror.

Den kontroversielle svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic fik lidt over en sæson i Manchester United, hvor han i alt nåede at score 29 mål.

Nu spiller han i LA Galaxy i MLS, men det afholdte ikke Daily Mirrors ledende sportsjournalist Andy Dunn fra at tage hen til Zlatan for et længere interview.

Her snakkede Zlatan blandt andet om sin tidligere klub Manchester Uniteds nuværende situation, hvor han mener, at man især bør bygge holdet op omkring Paul Pogba og Marcus Rashford.

– Først og fremmest har Pogba potentialet til at blive verdens bedste fodboldspiller på sin position.

– Han er en god fyr, han træner meget hårdt, han lytter, og så vil han altid forbedre sig og vinde ting. Han vil altid præstere.

Om Rashford:

– Rashford er Uniteds fremtid. I begyndelsen så jeg ham mere som en individuel spiller, men nu hjælper han langt mere kollektivet. 

– Han har et kæmpe potentiale og en stor fremtid med Manchester United, og det helt specielle ved ham er jo, at han kommer fra klubbens eget akademi.

– Jeg mener ikke, at der er nogle grænser for, hvad han kan opnå.

Duoen har sammenlagt lavet 26 mål og stået for 20 assists i denne sæson.

 

Annonce