Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fred vil imponere "professor" Ole

10.03.2019 Kl. 09:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United hentede brasilianske Fred i Shakhtar Donetsk forud for denne sæson for £52m. Midtbanespilleren har dog haft en svær første sæson på Old Trafford, hvor han har været langt fra spilletid under Jose Mourinho.

Også under midlertidig manager Ole Gunnar Solskjær har brasilianeren været langt fra spilletid.  I den seneste periode har klubben dog været ramt af skader, hvorfor Fred har spillet fra start. Senest i midtugen mod Paris St. Germain spillede han en vigtig rolle, da klubben spillede sig videre til kvartfinalerne i Champions League.

Den brasilianske landsholdsspiller er glad for endelig af få chancen, men indrømmer også, at det har været hårdt at sidde på bænken.

– Selvfølgelig har det været hårdt for mig. Jeg har været ude af holdet og det har været frustrerende, men jeg har aldrig mistet troen på mig selv, siger han til klubbens hjemmeside.

Tiden på bænken betød, at han arbejdede endnu hårdere på træningsbanen. Nu glæder han sig over, at han også kan vise sit værd i kampsituationer:

– Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville få chancen på et tidspunkt. Jeg er glad for mine sidste præstationer, fordi jeg har vist professor Ole, at han kan regne med mig. Han og Michael Carrick har hjulpet mig meget, og jeg er glad for at kunne betale tilbage, slutter Fred.

Annonce