Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sterling-hattrick ordnede The Hornets

09.03.2019 Kl. 19:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Watford havde en klar gameplan til lørdagens kamp på Etihad, da de mødte topholdet Manchester City. Gæsterne stillede sig fra kampens begyndelse langt tilbage på banen og lod Manchester City være spilstyrende. Det gjorde, at Manchester City havde svært ved at spille sig frem til de store muligheder for pausen.

De gange det lykkedes manglede den sidste skarphed.

Anden halvleg var derimod ikke mange minutter, før Manchester City fik bolden i mål. Linjevogterens flag kom dog i vejret, men efter få minutters samtale mellem dommer og linjevogter blev målet alligevel godkendt. Dermed var The Citizens på 1-0 og målscorer var Raheem Sterling.

Målet var med til at kickstarte hjemmeholdet og få minutter senere spillede de sig igennem Watfords venstreside. Riyad Mahrez sendte bolden på tværs til en fri Raheem Sterling, der gjorde til det 2-0.

Selvsamme Sterling var også manden, der scorede til 3-0 efter en times spil. Dermed havde den engelske landsholdsangriber lavet hattrick på et kvarter og kunne kort efter lade sig udskifte til stående ovationer fra hjemmepublikummet.

Nede 0-3 satte Javi Graci Troy Deeney og Gerard Deulofeu på banen og de indskiftede spillere fandt hurtigt hinanden. Deeney forlængede en lang bold til Deulofeu, som sparkede reduceringen i kassen.

Det lykkedes dog ikke Watford at skabe yderliger spænding i opgøret og dermed vandt Manchester City 3-1.

 

Annonce