Solskjær om top fire-kampen: Den bliver tæt til det sidste
Ole Gunnar Solskjær tabte ikke kun sin første kamp som Manchester United-træner i Premier League.
Han tabte også fjerdepladsen til Arsenal, som nu blot har ét point op til Spurs på tredjepladsen.
Chelsea missede også en vigtig chance for at vinde terræn med søndagens uafgjorte resultat, men The Blues har stadig en ekstra kamp i baghånden og kan med en sejr spille sig a point med Arsenal.
Derfor kan Ole Gunnar Solskjær heller ikke forestille sig andet end, at kampen om Top Fire-placeringerne kommer til at skulle udkæmpes helt til det sidste.
– Det er utroligt tæt, men det er for tidligt virkeligt at få nerver på, sagde Solskjær efter nederlaget til Arsenal søndag.
– Spurs tabte, vi tabte, og Chelsea spillede uafgjort, så det kommer til at være tæt helt til det sidste og de allersidste kampe.
Manchester United tabte et vigtigt skridt i topstriden, men omvendt havde de færreste set The Red Devils blande sig i toppen af tabellen, før Ole Gunnar Solskjær overtog trænersædet.
Nu er det bare med at hænge i.
– Vi har givet os selv en god chance for at være med i kampen om top fire, vi er to point fra fjerdepladsen og tre point fra tredjepladsen, hvilket er en god position at være i, fortalte Solskjær.