Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Comeback-Mourinho: Fantastisk 1. halvleg

18.08.2013 Kl. 18:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tilbagevendte Chelsea-manager José Mourinho, var godt tilfreds med sit holds præstation, i søndagens sene Premier League-kamp mod oprykkerne fra Hull City. Chelsea vandt 2-0 på mål af Oscar og Frank Lampard.

Sky Sports fangede José Mourinho, kort efter slutfløjtet i Chelseas 2-0 sejr over Hull.

– Der er ingen tvivl om, at vi fortjener sejren. Vi spiller en fantastisk første halvleg. Høj intensitet, høj kvalitet, god bevægelse og god fodbold.

– Efter den første halvleg vi leverer, er det ikke nogen overraskelse, at anden halvleg ikke ville blive den samme, fordi første halvleg var fantastisk, sagde Mourinho umiddelbart efter kampen.

– Intensiteten faldt i anden halvleg, da vores pre-season har været meget hård og de fleste af vores spillere, har været med deres respektive landshold i denne uge.

Mourinho var da heller aldrig i tvivl om, at Chelsea hive sejren hjem.

– Vi var i fuld kontrol, men i anden halvleg faldt niveauet lidt. Jeg er glad for sejren og glad for, hvad vi præsterede i første halvleg.

– Vores kreative spillere havde en meget god indbyrdes forståelse, god bevægelse og jeg synes det var fantastisk fodbold.
Det ville ikke have været en overraskelse, hvis vi havde været foran 3-0 eller 4-0 ved pausen, sagde en tilfreds Mourinho.

Chelsea spiller allerede onsdag deres næste Premier League-kamp, når Aston Villa gæster “The Bridge”.

Annonce