Cardiff jagter endnu en signing
Cardiff-boss Malky Mackay jagter en kvalitetssigning mere inden dette transfervindue lukker på mandag.
Malky Mackay er ved at være tilfreds med truppen, som skal sikre Cardiff overlevelse i det fornemmeste selskab, men han jagter dog endnu en signing, som han mener bør være af høj kvalitet.
– Vi prøver hårdt og vi skal sikre os, at vi gør alt rigtigt inden mandag. Vi vil gerne have en spiller mere, men det er ikke let, da han skal bringe mere kvalitet til truppen i stedet for bare at tilføje til bredden i truppen, udtalte Mackay.
Cardiffs næste opgør er allerede i morgen aften i Capital One Cuppen mod Accrington fra League Two, hvor det forventes at Cardiff hviler et par spillere ovenpå den fantastiske 3-2 sejr over Manchester City – måske Andreas Cornelius for at starte inde?