Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gummiben? Everton og Liverpool deler i derby

03.03.2019 Kl. 18:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til lidt af et drømmescenarie for Liverpool i aftenens sidste Premier League kamp.

The Reds kunne sikre sig 1. pladsen igen, hvis de på udebane kunne slå naboerne og rivalerne fra Everton.

Publikum sørgede for en superstemning på tilskuerpladserne, men spillet på banen var ikke lige frem noget, der var værd at juble over. Evertons game plan var klar: Lange bolde til Dominic Calvert-Lewin, men det var en smal sag for en af verdens bedste forsvarsspillere, van Dijk.

Præcis så fantasiløse Everton var i den ene ende, var Liverpool tilsvarende i den anden ende, der dog havde kampens største chance, da Jordan Henderson med en erobring fik sendt bolden afsted til Mohamed Salah. I stedet for at egypteren tog et træk ind i banen, endte han i stedet i en spids vinkel, der gjorde det let for Jordan Pickford i Everton målet at redde.

Lucas Digne havde travlt med at følge efter blandt andet Salah det meste af første halvleg, men han fik dog afværget et forsøg fra Trent Alexander-Arnold. Ved halvleg var Pickfords redning af Salahs førsøg faktisk eneste redning fra begge målmænd overhovedet.

Salah fik chancen igen efter en times spil, men han fik ikke helt styr på bolden, og Michael Keane kunne sparke bolden til hjørnespark i stedet for. Marco Silva smed Richarlison på banen, i stedet for meget ineffektive Theo Walcott, og på den anden bænk satte Klopp Firmino og Milner på banen i et forsøg på at åbne lidt op. Det så et øjeblik ud til, at Fabinho skulle bringe håneretten til den røde side af Liverpool by, men Digne fik endnu engang afværget en farlig situation.

Everton var tæt på ved Richarlison, men scoringer udeblev, og det samme gjorde Liverpools 1. plads.

 

Annonce