Club statement: Manchester City reagerer på UEFA-efterforskning
Torsdag aften bekræftede UEFA, at de vil kigge Manchester City efter i sømmene, da klubben mistænkes for at have brudt Financial Fairplay-reglerne.
De engelske mestre er blandt andet blevet beskyldt for at omgå FFP-reglerne igennem sponsorater fra virksomheder i Abu Dhabi samt at oprette en investeringsfond med det formål at købe anparter i fodboldspillere for at lave overskud.
Nu er den engelske klub kommet med en officiel udmelding i kølvandet på nyheden, hvor de hilser efterforskningen velkommen.
– Manchester City byder påbegyndelsen af en formel UEFA-undersøgelse velkommen, og anser det som en mulighed for at lukke ned for al spekulationen, der er et resultat af ulovlig hacking og publicering af City-emails, der er taget helt ud af kontekst. Anklagen omkring finansielle uregelmæssigheder er fuldstændig falsk, skriver klubbens på deres officielle hjemmeside.