Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pas på, Robert Skov: Fem danskere der floppede i Premier League

04.03.2019 Kl. 14:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Agger var et glimrende eksempel på en spiller, der kunne gå direkte fra Superligaen og ind i Premier League efter en ganske kort tilvænningsperiode. Senerehen beviste han sit værd i ligaen og var en vigtig brik i Liverpools defensiv. 

Sådan er det dog kun ganske få danskere, der har klaret sig efter at have taget springet fra den bedste række i Danmark til den bedste række i England. Den næste spiller, der kan skifte direkte fra Superligaen til Premier League, kan blive Robert Skov, som af Sky Sports er blevet sat i forbindelse med flere af klubberne i ligaen. 

Han kan måske gøre klogt i at læse om nedenstående fem spillere, der floppede efter at have taget det direkte spring til Premier League. 

Martin Johansen

Den lille danske angriber tog i 1997 springet fra FC København til Coventry, men han formåede aldrig at slå til i den engelske klub, hvor han blot fik enkelte kampe i Premier League, inden han drog tilbage til den danske Superliga. Opholdet i Premier League var ikke nogen succes for ham, og han kunne i stedet se sin tvillingebror have en anelse mere succes i Bolton.

Jakob Haugaard

Fem Premier League-kampe er det blevet til for Jakob Haugaard, siden han sommeren 2015 højst overraskende skiftede til Stoke. Han blev hentet til klubben som reserve og som en spiller, der måske kunne udvikle sig til en ny førstemålmand, men da der opstod en skade til Jack Butland, fik han chancen uden at gribe den – og i stedet blev Lee Grant hentet til klubben. 26-årige Jakob Haugaard er dog stadig i Stoke, hvor han dog ikke engang får spilletid i the Championship.

Peter Degn

I Silkeborg bliver kantspilleren ikke glemt lige foreløbig, men i Everton er han nærmest med sikkerhed en spiller, som der ikke bliver omtalt. Han tog fra AGF til Merseyside-klubben i 1999, men han fik blot fire Premier League-kampe for the Toffees, hvor han tydeligvis ikke var god nok til at spille. Efter et lejeophold i AGF vendte han i 2001 hjem til Danmark, da Brøndby IF hentede ham på en fri transfer.

Nicklas Helenius

Efter at have scoret mål på samlebånd for AaB blev han købt af Aston Villa, men her var han ikke i nærheden af at slå til. Han fik tre Premier League-kampe for klubben, og blot seks kampe i alt. Han huskes måske bedst for en aktion, hvor Jan Vertonghen trak shortsene af ham i en situation, hvor han skulle til at afslutte. Det er selvfølgelig heller ikke nemt at score, når ens shorts sidder nede om knæene.

Andreas Cornelius

Cardiff-fansene kan ikke lide at høre Andreas Cornelius’ navn blive nævnt. Han blev købt dyrt ind i sommeren 2013 efter at have slået igennem for FC København, men efter 11 kampe uden at score for Premier League-kampen blev han sendt tilbage til den danske hovedstadsklub. Det var bestemt ikke nogen succeshistorie, og i denne sæson har angriberen blot scoret fire gange i 33 kampe.

Annonce