Premier League undersøger også Manchester City
I går aftes bekræftede UEFA, at de havde åbnet en sag mod Manchester City, hvor de vil undersøge klubbens potentielle brud på Financial Fair Play-reglerne.
UEFA er dog ikke de eneste, der har valgt at undersøge de forsvarende engelske mestre.
Premier League er således også hoppet med på vognen:
– Premier League har tidligere kontaktet Manchester City for at få information om de seneste beskyldninger og er i løbende dialog med klubben, skriver Premier League ifølge BBC.
– Ligaen har detaljeret finansielle regler og stærke regler om rekruttering af akademi-spillere samt tredjepartsejerskab.
– Vi er i gang med at undersøge disse ting og vil give Manchester City mulighed for at forklare sig.
Breaking: Premier League issue statement on Manchester City. Confirms investigation underway. pic.twitter.com/i5HBIGIV8c
— Richard Conway (@richard_conway) 8. marts 2019