Mourinho insisterer: Jeg var en ”klubmand”
Det er umuligt at vinde titler uden et godt forhold til sine spillere, men José Mourinho forsøgte at sætte kollektivet i Manchester United-truppen højere end sig selv.
Til BeIN Sports fortæller han bare, at han ville have ønsket, at visse spillere havde fulgt trop.
– Jeg vil ikke benægte, at nogle faktorer havde en indflydelse på, at min sidste periode i United ikke var god. Det er umuligt at vinde trofæer, når forholdet til spillerne ikke er godt, fortæller Mourinho.
– Skal man sætte fart i en proces, bliver man nogle gange nødt til at være en klubmand og glemme sig selv lidt. Jeg synes jeg altid, at jeg gjorde, hvilket kom klubben og spillergruppen til gode.
I sin tid blev der skrevet spalte op og spalte ned om, hvordan forholdet mellem Mourinho og Paul Pogba var kørt helt af sporet, men den forhenværende Manchester United-træner nægter at gå i detaljer med, hvorvidt det er franskmanden eller andre af klubbens profiler, som han hentyder til.
Portugiseren føler i hvert fald selv, at han satte klubben behøv før sine egne, selvom det ofte fik ham til at fremstå dårligt udadtil.
– Jeg satte mig selv i nogle situationer, som i øjnene på folk udefra er dårlige positioner, men jeg fortryder det ikke, for jeg gav altid mig alt for klubben, fortæller Mourinho.