Rodgers: Går efter ny midterforsvarer
Liverpool-manageren er fortsat på udkig efter en nye spillere, der skal forstærke truppen. Han afslører nu, at de går efter ny forsvarsspiller.
Det uruguayanske fodboldforbund bekræftede for to dage siden, at Sebastian Coates havde revet ledbåndet over i højre knæ og skal gennem en operation. Han er efter al sandsynlighed ude i et halvt år.
– Jeg føler virkelig for Seba (Sebastian Coates, red.). Han har pådraget sig en lignende skade, som Skrtel fik sidste sæson. Det er meget skuffende for ham, siger han til dagens pressemøde.
Dermed har han i øjeblikket kun tre spillere til den position – Daniel Agger, Kolo Toure og Martin Skrtel. Derfor er han nødt til at hente en ny til den position:
– Vi kigger helt sikkert på en ny spiller på den position, slutter han.
Coates ankom til Anfield for to somre siden fra Nacional og har kun fået 12 ligakampe indtil dato.