Højst overraskende: Manchester City-stjerne er allerede klar igen
Da Manchester City for snart to uger siden vandt Carabao Cuppen, skete det ikke helt uden konsekvenser. Både Fernandinho og Aymeric Laporte måtte udgå med skader i opgøret, og meldingen gik på, at de to profiler først kunne være klar i slutningen af marts.
Allerede i weekenden, hvor Manchester City møder Watford, er Aymeric Laporte dog klar til at spille igen. Det skriver ESPN i dag.
Mediet rapporterer, at den franske forsvarsstyrmand deltog i onsdagens træning på lige fod med sine holdkammerater, og at han nu er til rådighed for Pep Guardiola.
Derimod må Manchester City se bort fra både Kevin De Bruyne og John Stones, som udgik i sidste weekends sejr mod Bournemouth, og derudover er hverken Fernandinho eller Benjamin Mendy endnu klar til at komme i kamp for Premier Leagues førerhold.