Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam: Ingen Cardiff-bud på Vaz Te

22.08.2013 Kl. 12:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sam Allardyce fastslår, at han ikke har modtaget nogle bud på Ricardo Vaz Te fra Cardiff City.

De walisiske oprykkere, Cardiff City, var ellers blevet sat i forbindelse med West Ham-kanten, Vaz Te, men klubbens manager, Sam Allardyce, cementerer nu i pressen, at de ikke har budt på ham.

– Der er intet officielt bud fra Cardiff på Ricardo Vaz Te. Det sker altid på denne tid af året, – det er bare agenter, der får travlt, forklarer den 58-årige West Ham-boss ifølge Sky Sports.

Allardyce lukker samtidig for transfer-spekulationer, der sender spillere til West Ham United.

– Ikke medmindre formanden har fundet nogle penge, han ikke har fortalt mig om. Jeg har ikke flere penge tilbage, så truppen jeg har, er truppen jeg har, pointerer han, da han blev spurgt, om der muligvis var spillere på vej til klubben.

West Ham drager mod det nordlige England i weekenden, når de skal krydse klinger med Newcastle på Sports Direct Arena, der er blevet omdøbt fra det velkendte St. James Park.

Annonce