Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solaris sæde brænder: Pochettino spøger igen i Real Madrid

03.03.2019 Kl. 07:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kører langt fra som smurt for Real Madrid, der i denne sæson har haft det umådeligt svært uden Cristiano Ronaldo. Tidligere på sæsonen kostede de dårlige resultater Julen Lopetegui jobbet som træner, og i skrivende stund brænder sædet under den nuværende træner, Santiago Solari, der har ført hovedstadsklubben til tre nederlag i de seneste fire kampe. 

Det er blandt andet blevet til to nederlag mod ærkerivalerne fra FC Barcelona, hvilket naturligvis ikke har vakt glæde hos ledelsen i den spanske kongeklub, der kraftigt overvejer at fyre Solari. 

Ifølge London Evening Standard har Real Madrid allerede udset sig to mulige emner i form af Mauricio Pochettino og José Mourinho. 

Pochettino var Real Madrids førsteprioritet, da Zinedine Zidane valgte at smutte, men dengang havde de ikke held med at lokke ham væk fra London. Siden da har Pochettino igen leveret fine resultater med Tottenham, hvilket ikke ligefrem har mindsket Reals interesse. 

Mourinho, der tidligere har stået i spidsen for Real Madrid, er dog også et emne. Portugiseren står lige nu uden job, efter han blev fyret i Manchester United, og en retur til Madrid virker da ikke helt usandsynlig. 

Efter gårsdagens nederlag til FC Barcelona har Real Madrid hele 12 point op til netop catalanerne på førstepladsen i den hjemlige liga.

Annonce