Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende bekymret over Klopps midtbane

04.03.2019 Kl. 10:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter et 0-0-resultat på Goodison Park befinder Liverpool sig nu på andenpladsen med ét point op til Manchester City.

Efter kampen kommenterede Liverpool-legenden, Graeme Souness, på situationen, og han føler, at Liverpool mangler noget kreativitet på midtbanen.

– Liverpool har en fantastisk midtbane, hvis man er forsvarsspiller i Liverpool. Det er en midtbane, man gerne vil have. Hvis man spiller oppe foran, er det nok ikke den midtbane, man vil have, siger Graeme Souness til Sky Sports og tilføjer:

– De skaber ikke ret meget. Der kommer ikke de kloge og frække afleveringer. Deres fem centrale midtbanespillere har scoret fem mål denne sæson. Det er ikke nok. Jeg er bekymret.

– Når man ser på Keita, har han ikke gjort anderledes for Liverpool, end hvad de allerede har. Jeg tror, Liverpool havde forventet mere på den kreative del. De forsøgte at hente Fekir, som er mere offensiv og scorer mål. Det fortæller, at Klopp var klar over sine svagheder inden sæsonstart, lyder det fra Souness.

Annonce