Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Boost til Liverpool: Duo nærmer sig comeback
Liverpool har i længere tid kæmpet med skader i defensiven, men det begynder nu at se bedre ud.
Både Dejan Lovren og Joe Gomez har været ude i længere tid, men de nærmer sig et comeback. Det bekræftede Liverpool-manageren på dagens pressemøde.
– Dejan trænede i går helt normalt for første gang i lang tid. Joe Gomez løber nu med 100 procent og ser godt ud, siger Klopp ifølge Liverpool Echo.
– Deres problemer er formentlig helt væk efter landsholdspausen, men vi må se Dejan an, fordi han har været ude i et stykke tid. Han er ikke længere skadet, men vi må se hans form an, lyder det fra Klopp.
Liverpool møder Burnley hjemme på Anfield søndag klokken 14.00.
Annonce