PLBOLD KÅRER: Otte klubber repræsenterer rundens hold
Målmand: Bernd Leno – Arsenal
Arsenal skal takke tyskeren for at få noget med fra Wembley, da han med flere fantastiske redninger sørgede for, at Tottenham kun scorede et enkelt mål. Kunne ikke gøre meget ved straffesparket.
Højre back: Aaron Wan-Bissaka – Crystal Palace
Endnu en flot præstation af den unge Palace-komet, der krydrede sin indsats med en assist.
Midtstopper: Shane Duffy – Brighton
Han var en sand forsvarsklippe mod Huddersfield, hvor han stort set ikke satte en eneste fod forkert.
Midtstopper: Virgil van Dijk – Liverpool
Det var ikke meget Calvert-Lewin kom til, fordi han blev holdt i kort snor af Liverpool-midtstopperen, der vandt næsten alle sine dueller og var sikker i sine indgreb.
Venstre back: Lucas Digne – Everton
Salah kom forbi et par gange, men ellers havde Digne godt styr på egypteren og kom også godt med i det offensive spil.
Central midtbanespiller: Declan Rice – West Ham
Rice har haft en rigtig god sæson, og han fortsatte sæsonen med en bundsolid indsats mod Newcastle, hvor han dominerede midtbanen – og så scorede han også på hovedet.
Central midtbanespiller: Romain Saïss – Wolverhampton
Wolves-midtbanen leverede en prangende præstation, hvor han fungerede som bindeleddet mellem midtbanen og angrebet, og det gjorde han på fantastisk vis.
Offensiv midtbanespiller: Wilfried Zaha – Crystal Palace
Han er uden tvivl Hodgsons vigtigste spiller, og det viste han igen igen i udekampen mod Burnley. En evig trussel og scorede også et fantastisk solomål.
Angriber: Diogo Jota – Wolverhampton
Efter 17 minutters spil var Jota med til at lukke kampen mod Cardiff med et mål og en assist.
Angriber: Romelu Lukaku – Manchester United
Belgieren startede kampen lidt usikkert, men han tog revanche senere med to mål med højreskøjten, som var med til at sikre sejren over Southampton.
Angriber: Troy Deeney – Watford
Han var for stor en mundfuld for Leicester-defensiven. Et mål og en enkelt assists blev noteret for.