Kuyt: Gerrard har vist mig trænervejen
Publikumsfavoritterne Steven Gerrard og Dirk Kuyt har begge hængt støvlerne på hylden, men i dag er de begge gået trænervejen. Gerrard startede ud med at træne Liverpools U18-hold og er siden taget til Rangers.
Kuyt har trænet i Feyenoords ungdomsafdeling, og hollænderen har eftersigende gjort det så fremragende, at der spekuleres i, at han kan overtage førsteholdet i slutningen af sæsonen.
Vejen til et førstehold minder om Gerrards, og den blonde træner erkender også, at hans tidligere holdkammerat har inspireret ham.
– Vi vælger alle vores egen vej, og på vejen skal du finde ud af, om du er egnet til jobbet. Da Steven Gerrard blev ungdomstræner i Liverpool, efter han stoppede, snakkede vi om den vej, han ville tage, sagde Kuyt The Mirror og fortsatte.
– Steven var fast besluttet på at forlade Liverpool i en stund. Han ville udvikle sig selv som manager i spotlightet væk fra Premier League. Det betød, at han ville forlade England.
– Glasgow Rangers er en kæmpe klub. Det er Stevens drøm at blive Liverpool-manager en dag. For at komme dertil følger han sin egen stil.
Den nu 38-årige Kuyt spillede i Liverpool i seks år. Det blev til 285 kampe og 71 kasser.