Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har kurs mod nedrykning: Fulham frygter spillerflugt

24.02.2019 Kl. 08:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med 11 runder tilbage ser det yderst sort ud for Fulham i bestræbelserne på at overleve i Premier League. I skrivende stund er der otte point op til Cardiff på den rigtige side af stregen, og manager Claudio Ranieri har da også allerede udtalt, at det vil kræve et mirakel, hvis London-klubben skal blive oppe. 

En nedrykning til den næstbedste række vil naturligvis få konsekvenser for klubbens økonomi, men også spillertruppen vil sandsynligvis blive påvirket.

Flere af de største profiler vil formentlig ikke stille sig tilfredse med at optræde i The Championship, og ifølge Daily Mail frygter Fulham en større spillerflugt. 

Fulham frygter især at miste topscorer Aleksandar Mitrovic, stortalentet Ryan Sessegnon og anfører Tom Cairney, der alle tidligere har tiltrukket sig interesse fra andre Premier League-klubber. 

Oprykkerne møder i næste runde Southampton, hvorefter Chelsea, Leicester, Manchester City og Liverpool venter i løbet af marts. 

Annonce