Neville: United risikerer at starte et oprør med Solskjær-beslutning
Med remissen mod Liverpool er Ole Gunnar Solskjær stadig ubesejret i Premier League, og den populære nordmands navn blev sunget fra lægterne hele eftermiddagen på Old Trafford.
Netop Solskjærs ekstraordinære forhold til klubben, spillerne og tilhængerne gør, at Gary Neville ikke kan se andre end nordmanden blive udnævnt som permanent træner.
– For tre måneder siden ville tilhængerne have råbt ”attack, attack, attack” på hjemmebane, men nu synger man ”Ole Gunnar Solskjær” i hele anden halvleg. Stemningen har ændret sig totalt, sagde Neville til Sky Sports.
– Han har tilhængerne med sig. På dette tidspunkt tror jeg ikke, at klubbestyrelsen kan give jobbet til en anden end Solskjær, for jeg tror, der ville være et oprør, hvis man valgte en anden.
– Fansene elsker ham. De støttede holdet, men de sang mest for træneren, og det var én af de bedste stemninger, jeg nogensinde har oplevet på Old Trafford til et 0-0 opgør.