Tirsdagens transferrygter: Rodgers drømmer om United - ikke Leicester
Leicester forsøger hurtigst muligt at få en aftale på plads med Brendan Rodgers fra Celtic – The Guardian
Men Brendan Rodgers drømmer om at overtage trænersædet i Manchester United, fortæller journalisten Duncan Castles fra The Times. Rodgers har store ambitioner og høje tanker om sig selv, hvorfor han har reservationer overfor at takke ja til Leicester-jobbet. Stillingen som permanent Manchester United-træner fra næste sæson skulle virke mere appellerende på nordireren – The Transfer Window Podcast
Chelsea er den seneste klub til at blive kædet sammen med Bruno Fernandes fra Sporting Lissabon. Den 24-årige midtbanespiller har scoret 22 mål denne sæson, hvilket allerede har rygtet ham til Liverpool og Manchester United – O Jogo
Monchi har angiveligt indvilliget i at overtage posten som sportsdirektør i Arsenal forud for næste sæson – Leggo
Mauricio Pochettino er på jagt efter en angriber, der kan give Kane konkurrence, og Spurs-træneren har angiveligt kig på Celta Vigos Maxi Gomez, der var tæt på at skifte til West Ham i vintertransfervinduet – Daily Mirror
Tidligere Liverpool-spiller Danny Murphy kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at Mohamed Salah skulle forlade Liverpool til fordel for Juventus, Real Madrid eller nogen anden storklub – Liverpool Echo