Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Yaya Touré tror på succes i år

21.08.2013 Kl. 18:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sidste år glippede drømmen om at forsvare Premier League-titlen for Manchester City, men Yaya Touré er optimistisk med udsigten til den nye sæson.

Vicemestrene fra Manchester City viste stor gejst og sult i premieren på Etihad Stadium, da de nedsablede gæsterne fra Newcastle med hele 4-0. Gejsten stråler ligeledes ud af City-profilen, Yaya Touré, som tror på, at klubben kan gå en stor sæson i møde.

– Jeg håber, jeg kan fortsætte med at score vigtige mål for holdet, og jeg tror på, at dette år bliver godt for holdet, fastslår den selvsikre ivorianer.

Den 30-årige midtbaneprofil er i hvert fald indstillet på at kæmpe hårdt for at opnå succes i denne sæson, og det er han også sikker på, at hans hold også er.

– I dette år vil vi sørge for at levere varen. Vi vil kæmpe hårdt, fortsætte, gøre det så svært som muligt for modstanderne og prøve på at blive bedre og stærkere, forklarer City-profilen, inden han fortsætter:

– Det er vigtigt for mig og klubben. Jeg ved, hvor meget alle ønsker succes, og at vores fans kun vil se én Manchester-klub få succes i denne sæson.

Ivorianske Yaya Touré stod for et af Manchester Citys fire mål i Premier Leauge-premieren mod Newcastle.

 

 

Annonce